London

Målet med turen
I forbindelse med turen til London, skulle vi alle lave en Visuel kultur opgave samt en postkort og collage opgave. Vi skulle blandt andet også lave en analyse af et billede, som vi synes godt om og interagere med et kunstværk.

- Besøge de store museer og opleve og analysere stor kunst fra forskellige tider
- Opleve udvalgte store arkitekturværker
- Arbejde med visuel kultur i forskellige byrum, få indsigt i visuel kulturs forskellige udtryk
- besvare Hannes spændende billedkunstopgaver fx Mertz-collager, fotos med indirekte lys,
fotos med mønstre og rytme og …in London!
- en lærerig og fornøjelig holdtur


De røde busser er en del af Londons "visuelle kultur"


Opgaven med postkort

I London skulle vi også undersøge de forskellige postkort rundt omkring i byen og hvilke emner de indeholder osv. Vi kom frem til, at mange af postkortene indebærer de kongelige og selve kulturen i London på forskellige måder, herunder seværdigheder som ”Tower Bridge”, ”Big Ben” osv. og også den traditionelle kultur, herunder busserne, telefonbokse osv. Alt i alt var postkortene meget blandet, mange med dyr og forskellige emner på, men i gennemsnit var de turistvenlige og mange med de royale.
Opgaven ”Interagere med et kunstværk”

I London, skulle vi lave opgaven ”at interagere med et kunstværk”, mens vi var på National Gallery. I gruppen tog vi udgangspunkt i et maleri, hvor vi ser en kvinde og en mand i sort tøj. Kvinden ser meget alvorlig ud, mens manden sidder og læser i sit papir. Vi valgte dette maleri, fordi vi syntes det så spændende og mystisk ud. Vi fik reflekteret lidt over, hvad maleriet egentlig betød, men dette var svært at komme frem til. Vi synes bare det passede lige til os og valgte derfor at interagere med det.



Refleksion
I forbindelse med visuel kultur opgaven, skulle vi i gruppen vælge, hvad vi ville fokusere på af kulturen i London. Vi valgte, at tage udgangspunkt i ”det traditionelle London”, som i den traditionelle kultur med henblik på busserne, telefonbokse, taxier og postkasser. Vi var meget fascineret af, hvordan London stadig beholdte sine traditionelle ting, som dermed også stadig kendetegner London og England. Før arbejdet med opgaven reflekterede vi over, hvordan og hvad skal vi arbejde med i forbindelse med opgaven. Skal det være den traditionelle kultur eller et andet fokus.

Perspektivering
Under arbejdet med opgaven reflekterede vi over, hvordan vi kunne perspektivere kulturen til den danske traditionelle kultur og kom frem til, at vi kunne perspektivere til vikingerne. Vi har tit haft vikingespil og vikingelege i forskellige byer i Danmark, som er vores måde, at beholde den traditionelle nordiske kultur på. Efter arbejdet med opgaven reflekterede vi over, hvordan dette kunne bruges i sin undervisning i folkeskolen og her kan man sagtens tage eleverne med ud på en tur, hvor de fokuserer på en eller flere kulturelle fænomener, som de derefter skriver og fremlægger en opgave om. På denne måde tilegner de sig viden om emnet og erfarer sig med det, således, at andre også kan lære noget af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar